‘Listen, Dandelion. You’re fond of stories, aren’t you? I’ll tell you one – yes, one for El-ahrairah to cry at.

Once there was a fine warren on the edge of a wood, overlooking the meadows of a farm. It was big, full of rabbits. Then one day the white blindness came and the rabbits fell sick and died. But a few survived, as they always do. The warren became almost empty.

One day, the farmer though, “I could increase those rabbits, make them part of my farm – their meat, their skins. Why should I bother to keep rabbits in hutches? They’ll do very well where they are.” He began to shoot all elil – lendri, homba, stoat, owl. He put out food for the rabbits, but not too near the warren. For his purpose they had to become accustomed to going about in the fields and the wood. And then he snared them – not too many: as many as he wanted and not as many as would frighten them all away or destroy the warren.

They grew big and strong and healthy, for he saw to it that they had all of the best, particularly in winter, and nothing to fear – except the running knot in the hedge-gap and the wood-path. So they lived as he wanted them to live and all the time there were a few who disappeared.

The rabbits became strange in many ways, different from other rabbits. They knew well enough what was happening. But even to themselves they pretended that all was well, for the food was good, they were protected, they had nothing to fear but the one fear; and that struck here and there, never enough at a time to drive them away.

They forgot the ways of wild rabbits. They forgot El-ahrairah, for what use had they for tricks and cunning, living in the enemy’s warren and paying his price?

They found out other marvelous arts to take the place of tricks and old stories. They danced in ceremonious greeting. They sang songs like birds and made shapes on the walls; and though these could help them not at all, yet they passed the time and enabled them to tell themselves that they were splendid fellows, the very flower of Rabbitry, cleverer than magpies.

They had no Chief Rabbit – no, how could they? – for a Chief Rabbit must be El-ahrairah to his warren and keep them from death: and here there was no death but one, and what Chief Rabbit could have an answer to that?

Instead, Frith sent them strange singers, beautiful and sick like oak-apples, like robins’ pin-cushions on the wild rose. And since they could not bear the truth, these singers, who might in some other place have been wise, were squeezed under the terrible weight of the warren’s secret until they gulped out fine folly – about dignity and acquiescence, and anything else that could make believe that the rabbit loved the shining wire.

But one strict rule they had; oh yes, the strictest. No one must ever ask where another rabbit was and anyone who asked, “Where?” – except in a song or poem – must be silenced. To say “Where?” was bad enough, but to speak openly of the wires – that was intolerable. For that they would scratch and kill.’
___
Fra Watership Down, Richard Adams, 1972

Jeg blev for nylig spurgt, hvad jeg egentlig vil opnå, når jeg siger ting, som går imod en eller anden strømning. Jeg har tænkt over det, og foranlediget af den nys opblussede debat om omskærelse, ved jeg det nu: jeg vil oplyse. Egentlig må folk mene, hvad de vil, men det, der gør mig ærgerlig, er, når folk danner sig en sikker holdning uden at have sat sig bare en lille smule ind i tingene først. Og grunden til, at jeg irriteres over dette, er, at det er tegn på, at den almindelige dannelse her i landet er smuldrende.

For eksempel: hvis man vil have en mening om mandlig omskærelse - en ting, som er en fast del af mange menneskers kultur verden over - så kan man i det mindste vise den respekt at sætte sig ind i, hvad fænomenet hedder. Det hedder omskærelse. Ikke "omskæring". Og det betyder noget for mange, så hvis du skal forbyde andre mennesker at gøre noget, der er vigtigt for dem, så vis dem i det mindste den respekt først at lære, hvad det hedder.

Det ærgrer mig, at den berettigede forargelse over kvindelig omskærelse, som praktiseres i afrikanske u-lande på store piger uden bedøvelse og under uhygiejniske former, nu i ligestillingens navn har bredt sig til at gælde den fredelige og hurtigt overståede omskærelse af jødiske drengebørn. Det er den samme automatreaktion, der altid foregår, når nogen ønsker at kritisere fattige kulturers skikke: så kan vi altid finde noget, der ligner lidt, hvis vi forstørrer det 1000 gange op og lader være med at hænge os i detaljer, og som finder sted i USA blandt hvide mennesker.

Jeg er kristen dansker og synes derfor på sin vis, omskærelse er ret overflødig. Vi bruger ikke den slags og har nok svært ved at forstå, hvorfor det er nødvendigt. Men jeg synes, det er en grov overdrivelse, når der inden for 14 dage pludselig kan rejse sig en storm af indignation over jødisk omskærelse, og et absurd krav om, at man skal "vente til man er gammel nok" - m.a.o. vente indtil det bliver til et stort og kompliceret indgreb og ikke længere kan udføres som en religiøs overgangsrite i stil med vores dåb, men skal udføres på et hospital under bedøvelse og af kirurger.

Jeg vil gerne v.hj.a. YouTube vise, hvad forskellen er på kvindelig og mandlig omskærelse.
Her er billeder fra en bris (hvis du ikke kender det ord og alligevel har en holdning til det, så skam dig): http://www.youtube.com/watch?v=0abOGeR7AOo
Her er billeder fra kvindelig omskærelse (du kan roligt se det, det er fra The Guardian - det britiske svar på Politiken): www.youtube.com/watch?v=y0NuCMKaRpY
Så håber jeg, det i det mindste fremgår, at det ikke er helt det samme.

Hvis du skal kommentere på dette indlæg, vil jeg gerne bede om, at du gør dig umage - nu hvor jeg selv har vist _dig_ den respekt at gøre mig umage med mit - og ikke bare skriver: "Al religion er åndssvag og dumt!" eller "Omskæring er barbarisk og skal forbydes!"

TEGNESERIE

Her er en tegneserie, som jeg har lavet med noget, der hedder Pixton. (Der er en slåfejl i overskriften, jeg gider ikke rette den.)

Meretes skole til gennemskuelse af vrøvl og sludder

LEKTION 1:

LÆR AT ARBEJDE MED PROPORTIONER

I dag vil jeg lære jer en ting, som jeg selv har fundet nyttig i mit arbejde med at forstå verdens tilstand. Det er noget, jeg lærte i matematiktimerne i gymnasiet, og det hedder PROPORTIONER.

Her er cykel a. Det er en lille cykel:  

 

 

Her er cykel c. Det er en stor cykel:

Om disse cykler kan man sige følgende:

• Cykel a er en lille cykel
• Cykel b er en stor cykel

Når man arbejder med proportioner er det også en god ting, hvis man kender nogle tillægsord, og det er endnu bedre, hvis man også kan bøje dem. Her ser du bøjningen af to nyttige tillægsord:

lille	stor
mindre	større
mindst	størst

Vi kan nu sige følgende:

• Cykel a er mindre end cykel b
• Cykel c er større end cykel a

Det kan alle forstå. Nu indfører jeg en størrelse imellem cykel a og cykel c. Det er cykel b, som er en mellemstor cykel:

Nu har vi altså den lille cykel a, den mellemstore cykel b og den store cykel c:

 












Om disse cykler kan man nu sige følgende:

• Cykel b er større end cykel a
• Cykel b er mindre end cykel c
• Både cykel b og cykel c er større end cykel a
• Både cykel a og cykel b er mindre end cykel c

Når man har erkendt sandheden af disse fire sætninger, kan man sige det hele i én sætning, nemlig følgende:

• Cykel b er større end cykel a, men ikke så stor som cykel c.

Hvis du forstår dette princip, så kan du arbejde med proportioner.

Lad os nu gøre det lidt sværere og gå til et mere abstrakt eksempel end cyklerne. Hvorfor ikke vælge et kontroversielt emne som gravide kvinder og alkohol.

Der gives tre kvinder: gravid a, gravid b og gravid c.

Gravid a vil være helt sikker på, at hun ikke skader sit ufødte barn, så hun drikker ikke en dråbe alkohol i hele sin graviditet. Gravid c tænker ikke ret langt, så hun drikker 14 breezers hver weekend i hele sin graviditet. Gravid b vil ikke skade sit barn, så hun holder sig generelt fra alkohol, men hun går alligevel til alters i kirken juledag og skærtorsdag, og hun drikker også et kvart glas champagne ved sin søsters bryllup i juni.

Hvis vi nu ikke havde lært at arbejde med proportioner, så ville der kun være følgende at sige om disse tre kvinder:

• Gravid a drikker ikke alkohol
• Gravid b og gravid c drikker alkohol

Det er sande udsagn, men det er også upræcise udsagn. For at beskrive virkeligheden præcist er vi nødt til at bruge nogle af vores proportionsbeskrivende tillægsord. Jeg præsenterer et tillægsord til:

meget

mere

mest

Nu kan vi sige følgende:

• Gravid a drikker ikke alkohol
• Gravid c drikker meget alkohol
• Gravid b drikker mindre alkohol end gravid c, men mere end gravid a.

Vi har nu lukket op for ideen om, at man kan drikke større eller mindre mængder alkohol. Vi kan gå et skridt videre og sige:

• Gravid a drikker slet ikke alkohol
• Gravid c drikker virkelig meget alkohol
• Gravid b drikker en forsvindende lille smule alkohol.

Når vi har forstået proportionerne til fulde, kan vi måske også begynde at danne os en holdning til de tre gravide kvinder. Nu kunne jeg jo arbejde med proportioner i forvejen, så jeg har snydt lidt og dannet mig en holdning hjemmefra, nemlig denne:

• Gravid a er hysterisk
• Gravid c er dum
• Gravid b kan arbejde med proportioner
  
  

  Find selv flere eksempler at øve dig på. Avisen er fuld af dem, det er bare at gå i gang!

Om dannelse

Jeg sidder og tænker i dag på, hvor den almene dannelse egentlig er blevet af? Tillad mig at bruge mig selv som eksempel på dannelsens deroute:

Det er gået op for mig, at jeg mange steder bliver anset for at være vældig klog og belæst og kulturel. Det er pudsigt, for i min egen familie er den sætning, jeg hører oftest: "Ejj, ved du ikke engang det?!" Og det er da fuldt berettiget. Jeg har en mor og en far, der lige har udgivet en lærd bog om Løgstrups materialetik. Som har fået fem stjerner i Jyllandsposten. Jeg har en onkel, der juleaften lige - hvis der skulle opstå et ledigt øjeblik - som lystlæsning havde medbragt en bog om skak. På russisk. Og jeg har en mand, der dagligt - bare for sjov - sidder og læser i tyske dagblade, og som følger med i, hvad der sker inden for astronomi og fysik. Når han forsøger at forklare mig, hvad hans arbejde som datalog går ud på, hører jeg bare hvid støj.

Ydermere: Hvis nu jeg havde været teologistuderende for 40-50 år siden, og jeg vidste cirka det, jeg ved nu, og producerede og læste cirka på samme niveau, som jeg gør nu. Så ville jeg nok have gået for at være en af dem, der hang lidt med røven i vandskorpen. Helt ærligt - jeg er jo langtfra flydende i latin, og paverækken kan jeg ikke engang. Det er ti år siden, jeg sidst har publiceret en længere artikel i et nogenlunde velanskrevet tidsskrift. Og jeg har ikke engang læst den dér bog af Niels Grønkjær, som alle taler om. Jeg går stort set aldrig i teateret og til koncerter. Det sidste, jeg så, var "Charles' Tante".

Lige nu sidder jeg og hygger mig med et par bøger: C.S. Lewis' "Mere Christianity" (En læselet-pamflet, som det har taget mig en måned at komme igennem) og P.G. Wodehouse's "A Man of Means" (cirka hvad man for 100 år siden ville have læst i stedet for i dag at se et afsnit af en amerikansk sitcom). Det kræver ved gud ikke de store hjernevindinger. Og alligevel møder jeg hele tiden folk, der er ved at gå bagover af benovelse og forargelse over, hvor lærd og nørdet, de synes, det er. Folk med lange uddannelser, vel at mærke.

Så det, jeg vil sige, er: Hold da op, hvor er det let at være lærd i dagens Danmark. Bare man kan læse en bog, der er over tyve år gammel, så er man en intellektuel helt. Hvis man tilmed læser den på engelsk eller svensk, så er man nærmest verdens klogeste menneske.

Nu ser jeg - ufattelig klog som jeg jo er - af og til tysk og engelsk fjernsyn. Og jeg kan trøste med, at nej, dér står det ikke slet så dårligt til. Danskere født efter 1970 ville ikke have en kinamands chance for at klare sig gennem de indledende spørgsmål i det tyske "Wer wird Millionär" eller det engelske "The Weakest Link". Heller ikke selvom de blev oversat til dansk. (Hvilket naturligvis ville være nødvendigt, for vi gider ikke beskæftige os med noget, der ikke er oversat. Derimod vil vi gerne blære os med vores karikaturagtigt over-amerikanske måde at udtale ord som "Word" og "Navy Seal" på.) Det lader også til, at der faktisk er et publikum til udsendelser om fx Tesla, Rosekrigene eller marsklandskabets biologi. Ja, ikke fordi jeg selv gider se det, hvis der er X-factor på en anden kanal.

Når jeg brokker mig over tingenes dårlige tilstand, er det ikke for at hæve mig selv op over de andre. Tværtimod synes jeg, det er pisseskræmmende, at jeg åbenbart er en af de mest belæste og reflekterede kvinder i landet. For hvis det er rigtigt, så står det sgu virkelig skidt til med resten af Danmark.

Nu vil jeg vende mig om på den anden side og dovne videre.

Her er min blog

Velkommen til min blog. Den er ny. Jeg har tænkt mig at skrive ting i den, som falder mig ind, når jeg læser i dagspressen eller færdes rundt i verden.

Jeg er teolog og vikarierende sognepræst rundt omkring i Midtjylland. Underviser dertil på Teologisk Voksenundervisning i Viborg Stift (Folkeuniversitetet) og holder foredrag og sangaftner rundt i hele landet.