Om dannelse

Jeg sidder og tænker i dag på, hvor den almene dannelse egentlig er blevet af? Tillad mig at bruge mig selv som eksempel på dannelsens deroute:

Det er gået op for mig, at jeg mange steder bliver anset for at være vældig klog og belæst og kulturel. Det er pudsigt, for i min egen familie er den sætning, jeg hører oftest: "Ejj, ved du ikke engang det?!" Og det er da fuldt berettiget. Jeg har en mor og en far, der lige har udgivet en lærd bog om Løgstrups materialetik. Som har fået fem stjerner i Jyllandsposten. Jeg har en onkel, der juleaften lige - hvis der skulle opstå et ledigt øjeblik - som lystlæsning havde medbragt en bog om skak. På russisk. Og jeg har en mand, der dagligt - bare for sjov - sidder og læser i tyske dagblade, og som følger med i, hvad der sker inden for astronomi og fysik. Når han forsøger at forklare mig, hvad hans arbejde som datalog går ud på, hører jeg bare hvid støj.

Ydermere: Hvis nu jeg havde været teologistuderende for 40-50 år siden, og jeg vidste cirka det, jeg ved nu, og producerede og læste cirka på samme niveau, som jeg gør nu. Så ville jeg nok have gået for at være en af dem, der hang lidt med røven i vandskorpen. Helt ærligt - jeg er jo langtfra flydende i latin, og paverækken kan jeg ikke engang. Det er ti år siden, jeg sidst har publiceret en længere artikel i et nogenlunde velanskrevet tidsskrift. Og jeg har ikke engang læst den dér bog af Niels Grønkjær, som alle taler om. Jeg går stort set aldrig i teateret og til koncerter. Det sidste, jeg så, var "Charles' Tante".

Lige nu sidder jeg og hygger mig med et par bøger: C.S. Lewis' "Mere Christianity" (En læselet-pamflet, som det har taget mig en måned at komme igennem) og P.G. Wodehouse's "A Man of Means" (cirka hvad man for 100 år siden ville have læst i stedet for i dag at se et afsnit af en amerikansk sitcom). Det kræver ved gud ikke de store hjernevindinger. Og alligevel møder jeg hele tiden folk, der er ved at gå bagover af benovelse og forargelse over, hvor lærd og nørdet, de synes, det er. Folk med lange uddannelser, vel at mærke.

Så det, jeg vil sige, er: Hold da op, hvor er det let at være lærd i dagens Danmark. Bare man kan læse en bog, der er over tyve år gammel, så er man en intellektuel helt. Hvis man tilmed læser den på engelsk eller svensk, så er man nærmest verdens klogeste menneske.

Nu ser jeg - ufattelig klog som jeg jo er - af og til tysk og engelsk fjernsyn. Og jeg kan trøste med, at nej, dér står det ikke slet så dårligt til. Danskere født efter 1970 ville ikke have en kinamands chance for at klare sig gennem de indledende spørgsmål i det tyske "Wer wird Millionär" eller det engelske "The Weakest Link". Heller ikke selvom de blev oversat til dansk. (Hvilket naturligvis ville være nødvendigt, for vi gider ikke beskæftige os med noget, der ikke er oversat. Derimod vil vi gerne blære os med vores karikaturagtigt over-amerikanske måde at udtale ord som "Word" og "Navy Seal" på.) Det lader også til, at der faktisk er et publikum til udsendelser om fx Tesla, Rosekrigene eller marsklandskabets biologi. Ja, ikke fordi jeg selv gider se det, hvis der er X-factor på en anden kanal.

Når jeg brokker mig over tingenes dårlige tilstand, er det ikke for at hæve mig selv op over de andre. Tværtimod synes jeg, det er pisseskræmmende, at jeg åbenbart er en af de mest belæste og reflekterede kvinder i landet. For hvis det er rigtigt, så står det sgu virkelig skidt til med resten af Danmark.

Nu vil jeg vende mig om på den anden side og dovne videre.

Her er min blog

Velkommen til min blog. Den er ny. Jeg har tænkt mig at skrive ting i den, som falder mig ind, når jeg læser i dagspressen eller færdes rundt i verden.

Jeg er teolog og vikarierende sognepræst rundt omkring i Midtjylland. Underviser dertil på Teologisk Voksenundervisning i Viborg Stift (Folkeuniversitetet) og holder foredrag og sangaftner rundt i hele landet.